#fællesskab #vennerforlivet #godfodbold
Om klubben
Nyttig information
Sponsor
Hvem er vi

Klubben har eksisteret siden 1912 og har i dag såvel børne og ungdomshold for piger og drenge, dame- som herrehold og "gammelmandsbold".
Valby Boldklub af 1912 har til formål at give alle sine medlemmer lejlighed til at dyrke fodbold og fremme interessen for fodbold blandt unge såvel som ældre.
Valby Boldklub af 1912 satser på breddeidrætten og føler det som en samfundsmæssig forpligtelse at integrere klubbens unge mennesker, så både klubben og medlemmer får det optimale af samarbejdet.
Formålet er at udvikle og lære fodboldens basiskundskaber, hvor der både er plads til dem, der sparker lige ud og til dem, der sparker skævt. Vi forventer dog engagement og tæt ved fuld mødepligt til 2xholdtræning pr. uge og stævner i weekenden fra U6. At vælge at gå til fodbold i Valby Boldklub er en prioritering, der kræver forældreopbakning.
Klubben har aktive trænere, ledere og en bestyrelse som altid står til din rådighed - hvad enten du er ny eller gammel i gårde.
Velkommen til!
Boldklubben af 1912 (senere Valby Boldklub (af 1912)) blev stiftet i Maj 1912 på et møde i en iskagebod på Søndre Boulevard af nogle utilfredse udbrydere fra Boldklubben FREM. Klubben startede på Vesterbro, men flyttede kort efter til Valby Fælled og blev hurtigt medlem af Valby Boldspil Union (VBU).
Udvalget var flere steder for at se på mulige baneforhold. Man var også ude at se på forskellige klubhuse som Korsør samt barakkerne af den nue Lillebæltsbro.
Området foran Grønttorvet hvor vi er nu var en brakmark, men efter flere forhandlinger med Københavns Idrætspark og Overborgmester Urban Hansen fik vi endelig lov til at bygge her. Det til trods for at K.I dengang ikke ville tillade byggeri af klubhuse inden for deres område. Området var udset til at være udvidelse for Københavns Grønttorv, men vi undersøgte og fandt ud af at det ville man aldrig udnytte til ren udvidelse, da meget af torvehandelen foregik direkte til de store købmandskæder. Overborgmester Urban Hansen fandt ud af at man var ved at spærre for bygning af klubhus her og lavede en hurtig gennemførelse af projektet.
Det var de 2 klubbers medlemmer der helt og holdent forestod byggeriet efter de anviste arkitetkt-tegninger. Da byggeriet var færdigt i 1973 (startede i 1972) skyldte man kommunen 228.000.- kr. som blev lånt ved en rentefri konto. Dette beløb var tilbagebetalt et par efter. Klubhuset blev indviet i Maj 1973 - tilstede var bl. a. borgmester Børge Schmidt fra Kbh. Kommune.
I 1972 kunne VB fejre 60 år, som skete med en kamp i Valby Idrætspark, hvor vi fik samlet næsten hele det profesionelle landshold til en kamp mod FREM, 21. Juni 1972. Vi fik dispensation til at bruge de profesionelle - det var først 14 dage før blevet vedtaget i DBU at profesionelle fodboldspillere fremover kunne spille på Danmarks landshold. Så vi var de første til at præsentere holdet.
Der var i disse år heldigvis en god lederflok i Valby Boldklub, som interesserede sig for at lave disse arrangementer. Et stort arbejde, men nok sliddet værd.
De penge der var tilgået klubben skulle forvaltes ordentligt. Derfor blev der oprettet en fond med byggeri af klubhus for øje. Men der skulle jo skaffes mange flere.
Der blev indledt et samarbejde med Fremad Valby fodbold & håndbold og efter at have lagt planer for et fælles klubhus og indsamle økonomi til dette blev der nedsat udvalg. Penge blev skaffet bl. a. ved store bankospil i Folkets Hus ved Enghavevej (nu VEGA). Senere opstod også store bankospil i Nørrebro-Hallen.
Valby Boldklub
Julius Andersens Vej 10
2450 København SV
Telefon: 51 53 83 77
CVR-nr: 30650565