Klubnyheder

Beklager!

6. apr. 2018, kl. 08.09

Vi skal være de første til at beklage den kaotiske overgang til foråssæsonen og alt den rod med træningstider og banefordeling.

Desværre er det ikke en situation vi selv er herre over. Samtidigt skal det understreges, at det intet har at gøre med at vi skal fraflytte Værkstedsvej. Grunden er den ganske enkle at både efteråret, vinteren og den kolde og våde start på foråret har bevirket, at vores idrætsanlæg ikke er tørre nok til at der kan optegnes baner og spilles herpå. Dette er pt. noget der rammer størstedelen af klubberne i København.


Valby Idrætspark kæmper fortvivlet for at tilfredsstille så mange som muligt, mens vi forsøger at få det bedste ud af det. Klubben har sat alle ressourcer ind på at sørge for vores hold. Pt. koordinere Bjarne de ungdomstider og muligheder vi har. Max tager dig af seniorafdelingen og Tommy indgår i den fremtidige koordinering og prioritering i Valby Idrætspark. 


Vi appellerer til overbærenhed og forståelse for situationen og de tider vi får tildelt


Mvh.


Bestyrelsen